Frem i verden med danske virksomheder

admin Finansiering, Markedet, Risiko

Uanset om din forretning er stor eller lille, kan du finde kunder uden for Danmarks grænser. EKF hjælper både store og små virksomheder, og uanset om du mangler finansiering eller forsikring mod de økonomiske og politiske risici, der kan være ved at handle med andre lande, er der hjælp at hente hos EKF.

EKF’s løsninger kan hjælpe dig med at vinde ordrer, med at øge din arbejdskapital og med at minimere dine risici. EKF skræddersyr også gerne løsninger, der passer til lige netop din virksomheds behov.

Øg din arbejdskapital og realiser din virksomheds vækstplaner
Det kræver en god økonomi at være en succes som virksomhed. Varelagre, nye maskiner og anlæg og udgifter til råvarer og materialer er hårdt ved likviditeten. Og med succesen følger der måske ordrer i en størrelse, der kan være svære at udføre. Når du skal tage det næste skridt og realisere virksomhedens store vækstplaner, kræver det ofte, at banken er villig til at stille med finansiering. Og det hænder, at banken gerne vil have en ekstra sikkerhed, før den er villig til at sige ja. Den sikkerhed kan EKF stille ved at kautionere og tage hovedparten af risikoen.

Vind flere ordrer med finansiering til din køber
Det kræver mere end et stærkt produkt at få succes på eksportmarkederne. Finansiering bliver i stigende grad brugt som konkurrenceparameter i kampen om at få fyldt ordrebøgerne. Mange virksomheder oplever, at de vinder ordren, når de kan tilbyde deres kunde en attraktiv finansieringsløsning. Det kan enten ske, ved at en bank eller du selv giver kunden kredit, mens EKF tager hovedparten af risikoen.

Beskyt din eksport mod tab
Nogle gange går internationale forretninger ikke som planlagt. En kunde kan gå konkurs eller annullere en ordre i utide, og der kan udbryde krig eller indføres importforbud og valutarestriktioner. Den slags risici kan EKF forsikre dig mod, så du trygt kan koncentrere dig om din forretning. EKF afdækker risikoen for, at en kontrakt bliver annulleret, eller at pengene aldrig når til Danmark. EKF kan også sikre investeringen i et udenlandsk datterselskab.

Læs mere om EKF’s løsninger her: https://ekf.dk/det-hjaelper-vi-med/vores-losninger/skab-eksportvaekst-i-din-virksomhed-med-ekf?utm_source=Nyhedsbrev&utm_medium=Email&utm_campaign=BB3

Skrevet af:
Fatih Ari
EKF